GDPR står for General Data Protection Regulation, og det er EU's nye persondataforordning, der fokuserer på EU-borgeres rettigheder til privatlivets fred. Et af forordningens mål er at give forbrugere kontrol over deres personoplysninger. Forordningen træder i kraft den 25. maj 2018.
Vi mener, at de principper, der er fremsat i GDPR, vil blive den globale standard. Derfor har Under Armour indført forordningens høje standarder og andre lignende regionale forordninger og arbejder på at gøre dem gældende på globalt plan.
Hvad betyder det for dig? Du vil muligvis bemærke et par ændringer:
For det første har vi opdateret et par afsnit i vores Privatlivspolitik og Vilkår. Læs mere om disse ændringer i spørgsmål 1 ovenfor, eller læs vores Vilkår og Privatlivspolitik i deres helhed.
For det andet kan den måde, vi informerer dig om ændringer i vores Vilkår eller Privatlivspolitik eller beder dig om samtykke på, blive ændret for at imødekomme forordningens nye krav til databeskyttelse. Den måde, du træffer valg på i forhold til indsamlingen og brugen af dine personoplysninger, kan også blive ændret.
Disse ændringer vil være mest synlige i vores Connected Fitness-apps (MyFitnessPal, MapMyFitness og deres tilknyttede apps, Endomondo og UA Record). Hvis du er bosiddende i et EU-land eller et land/område med lignende love, vil du begynde at se disse apps bede om dit samtykke i forbindelse med aktiviteter, der er afhængige af at indsamle og behandle dine følsomme personoplysninger og overføre dine personoplysninger. De præcise anmodninger om samtykke, som du vil se, afhænger af, hvor du befinder dig/er bosiddene, og af appen.
Du kan læse mere om GDPR og dens primære ændringer her: https://www.eugdpr.org/key-changes.html
Kommentarer
0 kommentarer
Artiklen er lukket for kommentarer.