Termen "følsomme personoplysninger" dækker mange forskellige typer oplysninger – alt fra religion og fagforeningsmedlemskab til sundhedsoplysninger.
Individuelt kan disse oplysninger ikke bruges til at identificere dig. For eksempel kan BMI (kropsmasseindeks), som er en følsom oplysning, alene ikke identificere en person.
Men når en sådan oplysning kædes sammen med personoplysninger som f.eks. e-mail eller navn, bliver disse oplysninger følsomme personoplysninger. For eksempel hvis datapunktet BMI på 20 kædes sammen med e-mailadressen jensjensen@email.com, kan man nu med rimelighed udlede, at Jens Jensen har et BMI på 20.
Generelt set beder, indsamler eller behandler Under Armour ikke følsomme personoplysninger.
Visse Under Armour-hjemmesider eller -apps – primært vores Connected Fitness-apps (MyFitnessPal, MapMyFitness og deres tilknyttede apps, Endomondo og UA Record) – kan imidlertid behandle følsomme personoplysninger som f.eks. visse data om fitness, sundhed og velvære.
Du finder en fyldestgørende redegørelse for, hvilke følsomme personoplysninger vi kan indsamle, bruge og behandle, samt hvorfor de er nødvendige, for at vi kan levere vores tjenester, i vores Privatlivspolitik.
Vi vil sikre, at du er bekendt med de tilfælde, hvor dine følsomme personoplysninger bliver behandlet. Brugere i den Europæiske Union eller et område med EU-lignende love kan blive bedt om at give samtykke til behandlingen af disse oplysninger. Hvis du ikke giver dette samtykke, kan det påvirke din mulighed for at bruge og/eller oprette konti til vores Connected Fitness-apps, hjemmesider eller andre tjenester.
Kommentarer
0 kommentarer
Artiklen er lukket for kommentarer.